flere

Nicolai (medlemsblad)

FO-Aarhus' blad Nicolai begyndte at udkomme i 1993. De første par numre hed dog SEVERIN, men begge navne er inspireret af samme person, nemlig Nicolai Frederik Severin Grundtvig, som er dansk folkeoplysnings "fader".

Nicolai er et medlemsblad for alle dem, der har gået eller går på FO-Aarhus' aftenskolehold. I bladet er der artikler om aktuelle emner inden for undervisning og folkeoplysning, artikler om FO-Aarhus, f.eks. om historie, arbejdsområder uden for aftenskolen, fremtidsønsker og holdninger til f.eks. ny lovgivning. Herudover er der lidt om aktuelle aftenskolehold og ekstra tilbud, f.eks. teaterforestillinger for børn og forældre, grillaften med økologisk mad, arrangement i musikhuset.

Idéen med Nicolai er at fastholde kontakten til vores aftenskoleelever, også når de er færdige med undervisningen og samtidig er det vores håb at kunne skabe nogle tværgående kontakter mellem de forskellige aftenskolehold.

Ønsker du at modtage bladet med posten kan du sende dit navn og din adresse til nedenstående mail.

nicolai@fo-aarhus.dk